Amy Doherty Jönsson
CEO hos Teenagementor samt NLP Coach
Hvem er Amy Doherty Jönsson
Amy Doherty Jönsson er uddannet folkeskolelærer i 2007 og har derudover en bachelor i interkuturelle kompetencer. Hun har undervist på TalentCamp, ungdomsskoler, frie skoler og 10. klassescenter. I 2017 blev hun nomineret til Politikens “Årets lærer” og i 2019 har hun vundet Greves Erhvervspris ”Uddannelsesprisen”. Derudover er hun uddannet NLP coach og har siden 2018 arbejdet selvstændig med virksomheden Teenagementor.
Det får du ud af et foredrag med Amy Doherty Jönsson
Amy Doherty Jönsson har en grundlæggende overbevisning om, at alle unge gerne vil - og ikke mindst - er i stand til at udvikle sig positivt for at få den fremtid, som de fortjener. Hun ved, hvad der virker - og hvordan vi kan flytte, motivere og støtte de unge i deres personlig udvikling.
Amy er nærværende i sine foredrag og passioneret omkring at gøre en forskel for de unge. Amy kan være med til at skabe et ærligt frirum, hvor der kan tales om selv de svære emner.
Derfor skal du booke Amy Doherty Jönsson
Hun brænder for sin vision om, at flere unge mennesker skal tro mere på sig selv og bruge deres personlighed og fremtoning bedst muligt. Hun er nærværende, tydelig og passioneret for at gøre en forskel for de unge og oplever et felt, som har brug for opmærksomhed. Teenagere har det svært – alle har travlt og iscenesættelse at eget liv er i høj kurs.
Du kan også booke Amy Doherty Jönsson til online foredrag og virtuelle arrangementer
Foredrag
Dit mindset præger din personlig udvikling
Kom med ind i en ny verden og få et indblik i en teenagekultur, hvor Google, SoMe og selviscenesættelsen af eget liv er altafgørende. Amy Doherty Jönsson vil udfordre frygten for at fejle og sætte fokus på, at de unge skal blive mere bevidste om, hvad et fastlåst mindset kan betyde for deres liv.
Amy Doherty Jönsson vil give dig et indblik i og forståelse for, hvordan du møder modstand. Du får ryddet op i dine antagelser om, hvad der begrænser dig - og du vil kunne se nye muligheder.
Foredraget bliver formidlet på en direkte og levende form, som giver plads til refleksioner undervejs. Målet er, at du går fra foredraget med en større forståelse af dine blinde vinkler og, hvordan du reagere, når du møder udfordringer på din vej.
Mor, styr dig og stop med at fixe alt!
Dette foredrag henvender sig til dig, som er mor til en teenager. Så kender du helt sikkert også følelsen af, at du ikke helt forstår, hvad der rør sig i teenagerens verden.
Dette foredrag er en nærværende, åben og ærlig fortælling og indsigt i teenagernes verden. Hvad er det egentlig de beklager sig over? Og hvad savner de fra deres forældre?
Forbered dig på nogle timer, hvor du bliver provokeret, forarget, berørt og får rørt lattermusklerne - alt sammen i en god og tryg tone.
Pyt med perfekt
Breaking news: INGEN er perfekt! Du er faktisk god nok præcist, som du er. Ja - den er god nok.
Mød en ung gæst som giver et indblik i, hvordan perfektionisme og stræben efter perfektion kan ende i en ren besættelse og dermed sætte markante begrænsninger.
Historien vil gøre stort indtryk, og du vil se, hvordan sårbarhed også kan være en styrke. Du vil opleve, at du reflektere over dit eget liv og tager stilling til, hvordan du gerne vil leve det.
Dette foredrag er et motivationsboost til alle, som gerne vil spille hinanden gode - og droppe utopien om det perfekte.
Workshop
Når du booker en workshop med Amy Doherty Jönsson, så er du altid mere end velkommen til at komme med konkrete emner, som I ønsker at arbejde med hos jer.
Nedenfor kan du se eksempler på nogle af Amys workshops. Kontakt os på 22 80 60 56 og hør nærmere om, hvordan I kan få skræddersyet en workshop til netop jeres behov, ønsker og situation.
Selvværdsboost
Workshoppen består af 4 oplæg, som guider de unge igennem 4 overordnede emner:
- Er du kun god nok, hvis andre siger det?
- Identitet i en nulfejlskultur, hvor jeg konstant bliver ratet!
- Værdier der virker
- Jeg er god nok!
Workshoppen varer i sin helhed ca. 8 timer, men kan tilpasses alt efter jeres behov og ønsker. Workshoppen har fokus på, at de unge skaber et nyt syn på dem selv og får deres opmærksomhed rette mod, hvordan de kan åbne øjnene for de muligheder, som hverdagen byder på.
Amy Doherty Jönsson vil aktivt arbejde på at skabe et trygt og nærværende fællesskab, hvor der ikke er noget forkert svar eller dumme spørgsmål.
Dynamiske drenge og pigers potentiale
Når du skal arbejde med unges trivsel, så er denne workshop et godt udgangspunkt. Her vil du modtage undervisning i begreber såsom komfortzonen, åben og låst mindset samt, hvad det vil sige at skrue ned for sin indre højtaler.
I denne workshop vil Amy Doherty Jönsson lærer dig, hvordan du kan hjælpe unge med at slippe præstationsræset og fokusere på processen. Du vil få redskaber til, hvordan du kan hjælpe de unge med at tænke i muligheder frem for begrænsninger. Sidst men ikke mindst så vil du efter denne workshop være i stand til at hjælpe de unge med at skabe bevidsthed om deres eget potentiale og, hvordan de aktivt får det i spil i deres hverdag.
Emner med Amy Doherty Jönsson