Styrk din virksomhed med storytelling

Osama Salame

Foredragsholder og stifter af MovingStories.dk

Hvem er Osama Salame
Osama Salame har læst statskundskab og været ansat i flere forskellige både offentlige og private institutioner, såsom; Erhvervsstyrelsen og Mandag Morgen. Men det har altid været storytelling, som har haft den helt store betydning for hans liv.

Som 11-årig besluttede Osama Salame sig for, at han ville være verdensmester i Taekwondo. Men trods hård træning hver dag - så manglede han en vigtig ingrediens:  talentet for sporten. Han så hurtigt andre blive endnu dygtigere end ham – kun med den halve indsats og energi, som han lagde i sporten. I denne periode fandt Osama Salame trøst i historier. F.eks. Historien om Michael Jordan, der som teenager ikke var god nok til at spille på gymnasieholdet. Eller J.K. Rowling, som måtte skrive den første Harry Potter bog på bagsiden af servietter, fordi hun ikke havde råd til papir – og ingen troede på hende i starten.

Og her stillede Osama Salame sig selv spørgsmålet: Kan historier andet end at trøste en desperat teenager, der vil være verdensmester i Taekwondo? Efter 13 år med storytelling, ca. 500 foredrag og tonsvis af bøger og kurser på området… er svaret JA!

Det får du ud af et foredrag med Osama Salame
Osama Salame viser dig vejen til, hvordan storytelling kan bruges til at udvikle din forretning. Alt lige fra motivation, kommunikation, undervisning til salg og organisationsudvikling. Blot for at nævne nogle få. Osama Salame giver dig konkrete værktøjer til, hvordan du kan bruge storytelling i din professionelle hverdag, som vil give dig et værdifuldt afkast og vise positive resultater.

Derfor skal du booke et foredrag med Osama Salame
Hvis du ønsker at skabe vækst i virksomheden uden at gå på kompromis med en sund intern kultur, så kan Osama Salame vise dig netop dette – og hvordan du opnår det gennem storytelling. Når du bruger storytelling aktivt i din professionelle hverdag, vil du også opleve, at din kommunikation bliver skarpere, dine pointer skærer bedre igennem, og du og dine budskaber vil blive husket. Med andre ord Osama Salame vil give dig inspiration til, hvordan storytelling kan bruges og gavne din organisation.

Du kan også booke Osama Salame til online foredrag og virtuelle arrangementer

Foredrag

Mere salg med storytelling

Havner du og dit team ofte i løsningsmode og tekniske detaljer, når I skal sælge jeres produkt? Hvor I har fokus på features og detaljer?

Vidste du, at det kan være farligt? - Hvorfor?

Fordi kunden derved bare kan sammenligne med konkurrenterne. Resultatet bliver, at du konkurrerer på pris og levering. Hvis du derimod bruger storytelling i dit salg, vil du ikke blot opnå bedre resultater. Du vil også opleve en bedre relation til kunden – og et nemmere salg.

Hvordan?

Historier vækker vores interesse og opretholder vores opmærksomhed. Du og dit produkt er derfor nemmere at huske, når du fortæller en historie. Videnskabelige undersøgelser viser desuden, at vores hjerne frigør oxytocin, når vi hører en historie. Dette forøger vores interesse og tillid til fortælleren. Og kunder, der har stor tillid til en person eller et brand har større tilbøjelighed til at købe fra netop disse.

Osama Salame vil I dette foredrag give dig konkrete værktøjer og historier, som du kan bruge i dit salg – og du vil få indgående kendskab til, hvorfor storytelling virker i salg – og hvorfor du skal arbejde med det.


Storytelling i undervisningen

Gennem tiden er historier blevet brugt til at viderebringe budskaber, værdier og læring. Vi har som mennesker brugt storytelling i alt fra hulemalerier i stenalderen til film på Netflix.

Historien er et effektivt værktøj, der kan bygge bro mellem det faglige og elevens referenceramme. Hvis du formår at bruge storytelling som underviser, så vil du ikke blot have lettere ved at engagere dine elever, du vil også hjælpe dem med at blive bedre til at diskutere, reflektere og udvikle deres kognitive evner.

Osama Salame giver dig i dette foredrag konkrete værktøjer og viden om, hvorfor det giver god mening at bruge storytelling i undervisning. Du vil som underviser opnå, at elever har nemmere ved at huske materialet. Det bliver nemmere at engagere dine elever. Og du kan holde deres motivation oppe på en helt ny måde.


 

Bjarke Thorbjørn Petersen

Leder i Erhvervsstyrelsen

"Vi brugte Osama på vores teamdag, hvor han bragte os kyndigt igennem, så det blev en rigtig god og sjov oplevelse! Osama er en super behagelig person, og man ved fra første færd, at man hos ham er i trygge hænder. Hans brug af storytelling adskiller sig bl.a. fra andre oplæg ved, at han fortæller levende og deler ud af sig selv. Det gør først og fremmest, at man hører efter – griner – og ikke mindst, at man husker hvad man har hørt. Osamas storytelling, der kom til udtryk på flere forskellige måder i løbet af dagen, bidrog til at vi havde en fantastisk teamdag med masser af god stemning og fællesskab.  

De greb Osama bruger er nogle, mange af os efterfølgende har taget til os og øvet på, når vi selv skal formidle og sikre, at vores publikum hører efter – og det virker!” 

Jacob Møller

Managing Director, Insatech A/S

Insatech har på vores årlige salgskonference haft fornøjelsen af et indlæg af Osama Salame, der fortalte om styrken ved Storytelling, baggrunden for at det er så stærkt et værktøj og hvordan vi kan bruge det som sælgende organisation. Som team var vi meget begejstret for Osamas ideer og baggrundsviden, og vi har allerede øvet os i at anvende det i vores salg og kommunikation med kunder og andre partnere. Osama er en meget vidende foredragsholder, der forstår at formidle emnet og fænge sine tilhørere, og mit salgsteam har fået en masse inspiration til fremtiden.” 

Anders Havelund Krøyer

Chief Growth Officer i CopenX

"Vi havde fornøjelsen af at opleve Osama Salame til et foredrag. Formålet var at få banket lidt motivation og gejst ind i den klassiske grå hverdag. Osama leverede uden de store armbevægelser og høje toner. Det var en rolig, men tændt Osama som stille og fast kom ind på livet af os alle. Med udgangspunkt i hans tid som elitesportsudøver, blev vi klogere på hvorfor vi skal inddrage os selv i de mål vi sætter. At det skal være vores mål og ikke ’andres’ som vi følger. Jeg vil klart anbefale Osama, hvis I ønsker en atypisk tilgang til at skabe motivation. En tilgang som trækker på den personlige fortælling som vi alle kan relatere til."

Jesper Roesen

Tidligere landsholdstræner og nuværende udviklingscenter-træner for Dansk Taekwondo Forbund

"Osama indtræder "scenen" med en ro og en udstråling, der fanger de unge talenter fra første sekund. Han formår at levere sine pointer med levende eksempler og enkle, praktiske øvelser, der viser god forståelse for målgruppen, og som får deltagerne til at reflektere over egne værdier og mål."