Viden er det vigtigste grundlag for bæredygtighed

Skrevet af Jesper Theilgaard

Vi oplever i disse år en stor velvilje - men også usikkerhed - omkring de komplicerede sammenhænge i vores klima og natur. Samtidig er begrebet bæredygtighed blevet hvermandseje, og det gør det jo ikke nemmere at navigere i informationsstrømmene.

Når jeg går ind i en diskussion om bæredygtighed, kommer det til at handle både om klima og ressourcer. For i vores forbrugssamfund kan de to ting ikke adskilles. Vi har som forbrugere samlet set et enormt aftryk på begge dele, så selv om det for den enkelte ser minimalt ud, så er vi fælles om at skabe et problem for fremtiden.

Problemstillingen er enkel, men løsningerne er mere komplicerede

For sandheden er jo, at vi ikke kan fortsætte på samme måde, da det vil skabe uoverstigelige problemer for næste generationer. En stigende temperatur vil forandre livsvilkårene overalt, men ikke på samme måde. I Danmark får vi især problemer med vand, mens man andre steder påvirkes på anden måde. Der er dog ingen, der går fri.

Ressourcemangel har vi oplevet i corona-tiden. Så vi har fået en forsmag på, hvad der sker i det øjeblik, der opstår en mangel. Derfor skal vi nedsætte vores forbrug, hvilket er muligt, hvis vi tænker kreativt.

Det er åbenlyst, at vi ikke er på det rigtige spor. Derfor er det altafgørende, at danske virksomheder og organisationer skaber en bevidsthed, debat og viden om både problemer, men i særdeleshed også om løsningerne.

Foredrag giver viden

Et foredrag om klima og bæredygtighed må ikke være overfladisk, men skal til enhver tid lægges på et niveau, hvor alle tilhørere kan være med. Foredraget skal tilføre viden og forståelse for emnet. Hvis ikke det er tilfældet, har foredraget ingen værdi. Derfor er det vigtigt at indgå i en dialog omkring indhold, målgruppe og formål.

Workshops skaber forandring

Det er også muligt at udbygge viden og arbejde med konkrete problemstillinger i en workshop, som typisk varer lidt længere end et foredrag.

En workshop i en virksomhed skal helst omfatte alle niveauer, hvor debatten skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed, der dog nok har en række fællestræk med de fleste andre. Der er et forbrugsmønster, en kantine, en parkeringsplads, en arbejdstid, et indeklima, et produktionsområde etc.

Opgaven som moderator er ikke at finde løsninger, men at facilitere en diskussion om hvilke løsninger, der er mulige og ønskværdige.

Samtidig er et follow-up møde vigtigt. Hvis ikke et sådant møde planlægges risikerer man, at de gode intentioner fra workshoppen løber ud i sandet. Derimod vil gennemførelse af nogle – eller alle – de foreslåede tiltag skabe et incitament til at fortsætte ud af den nye vej.

Er du blevet nysgerrig? Læs mere om Jesper Theilgaard og book hans foredrag her