Morten Saksø
Læge og foredragsholder
Hvem er Morten Saksø
Morten Saksø er uddannet speciallæge i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet og er, hvad han selv kalder autodidakt stressramt. Han har siden sin sygemelding i 2016 været igennem et hav af selvhjælpsbøger og forskellige terapiforløb, som har givet ham en stor selvindsigt. Det er denne selvindsigt, som han i dag bruger aktivt til at inspirere og motivere andre, som er ramt af psykisk sygdom og/eller lang sygemelding.
Det får du ud af et foredrag med Morten Saksø
Morten Saksø har igennem flere år arbejdet med stress, psykisk sygdom samt, hvordan det påvirker vores omgivelser og vores selv. Erfaringerne er dyrt købte og tager udgangspunkt i Mortens Saksøs egen rejse som stressramt. Nogle af vores største folkesygdomme, stress og depression, bliver i Morten Saksøs foredrag belyst både fra en personlig og en lægefaglig vinkel.
Derfor skal du booke et foredrag med Morten Saksø
Morten Saksøs mission er at medvirke til, at stress og psykisk sygdom bliver mindre tabubelagt - og at give konkrete værktøjer til, hvordan du, som leder og medarbejder, bedre kan håndtere en kollega eller ansat, der har ond i sjælen eller har svært ved at få livets puslespil til at gå op. Du vil opleve en ærlig og humoristisk fortælling fra den virkelige verden, som mange kan relatere til. Morten Saksø vil vise, at du ikke står alene med udfordringerne. Der er andre derude. Han inspirerer til at snakke om hverdagens mange op- og nedture og giver håb om, at det er muligt at finde en vej gennem stress og langvarig sygemelding.
Foredrag
Den dag lægen blev syg
Overbelastning på både arbejdet og hjemmefronten kombineret med en manglende evne til at sige nej og sætte grænser resulterede i 2016 i, at Morten Saksø blev sygemeldt med stress. Det var startskuddet til en lang indre rejse gennem kaos, utilstrækkelighedsfølelse, angst, depression og selvmordstanker, inden han efter ét år kom ud af sygemeldingen.
Dette er en fortælling, som mange kan nikke genkendende til. Der er desværre rigtig mange, som dagligt kæmper med stressrelaterede sygdomme. Morten Saksø vil gennem sit foredrag opfordre til, at vi tør være oprigtigt interesserede i vores medmennesker. Vi skal turde stille spørgsmålet; ”Hvordan går det?” – og turde blive stående og lytte til svaret.
Morten Saksø vil på autentisk vis give et indblik i, hvad sygemeldingen og stressen havde af betydning for ham og hans familie – og hvordan de kom igennem denne livskrise – og ikke mindst hvordan de sammen fandt et nyt ståsted i tilværelsen.
Mænd og stress
Mænd kan også rammes af stress. Men hvad sker der egentlig hos mænd, når stressen rammer? Og hvorfor er mænd generelt ikke så gode til at sætte ord på deres problemer? I dette foredrag tager Morten Saksø dig med ind i mændenes verden og fortæller, hvordan stress rammer særligt mænd – og hvorfor mændene ikke kan klare alt selv.
Morten Saksø har selv været hele turen igennem og kan levende og ærligt berette om alle de tanker og udfordringer, som stress fører med sig. Og hvorfor det er så vigtigt, at mændene er en del af et større fællesskab.
Bliv din egen bedste ven
Vi er alle meget opmærksomme, når mobilens batteri kører på de sidste procenter – og vi har altid en oplader indenfor rækkevidde. Men hvad er status, når det gælder vores egne batterier? Hvordan sørger du for at tanke energi, når du kører på de sidste procenter?
For at kunne være en god ægtefælle, kollega, forældre og ven, bliver man nødt til at starte med at tage hånd om sig selv. Ellers kan man ikke i længden give energi og kærlighed til andre, der har brug for dig, hvis ikke man kan mærke sig selv.
Morten Saksø vil i dette foredrag give dig tips og strategier til, hvordan du kan blive din egen bedste ven – berettet fra en person, som dagligt arbejder med at være netop det.
Emner med Morten Saksø