Forstå den nye generation af arbejdstagere og remote work

Mille Bruun Sjøgren

Foredragsholder, forfatter, indehaver af Millespeak, debattør, journalist samt podcaster

Hvem er Mille Bruun Sjøgren
Mille Bruun Sjøgren har været selvstændig siden 2008, hvor hun indtil da havde været radiovært på The Voice. Hun har skrevet artikler fra det colombianske højland, speaket FitnessWorld-reklamer fra Panama City og lavet podcast fra en autocamper på Island. Mille Bruun Sjøgren brænder for at vise mennesker og virksomheder, at livet kan leves på mange forskellige måder, og at mange mennesker formentlig ville blive lykkeligere, hvis de oplevede at have mere frihed til selv at bestemme over deres timer.

Det får du ud af et foredrag med Mille Bruun Sjøgren
Faktisk er det ikke bare noget hun mener, men noget flere undersøgelser peger på - nemlig at remote workers er langt mere produktive og lykkelige end folk, der sidder samme fysiske sted hver eneste dag. Mille Bruun Sjøgren ved rigtig meget om denne livsstil og giver virksomheder bud på, hvordan de imødekommer hendes generation af nomader og, hvordan de bliver ved med at tiltrække talent til deres virksomhed.

Derfor skal du booke et foredrag med Mille Bruun Sjøgren
Den næste generation køber ikke præmissen om, at arbejde fra 9-17, pension og frugtordning. Der skal noget helt andet til for at tiltrække de gode talenter. Mille Bruun Sjøgren giver jeres virksomhed indsigt og viden, så I kan opnå en større forståelse for de kommende generationer og deres påvirkning på arbejdsmarkedet.

 

Du kan også booke Mille Bruun Sjøgren til online foredrag og virtuelle arrangementer

Foredrag

Skab dig dit eget job

En stor del af den danske arbejdsstyrke arbejder ikke i traditionelle 9-17 jobs. I stedet er rigtig mange os freelancere, projektansatte, selvstændige, deltidsansatte mm. For mange gælder det, at et alternativt jobvalg er et udtryk for et ønske om en bedre balance mellem privatlivet og arbejdslivet. 

Karrierevalget starter allerede, når uddannelsen er slut. Her bliver alle færdiguddannede dog næsten udelukkende præsenteret for det faste job, som den eneste mulige karrierevej. Det afspejler dog ikke deres reelle muligheder. I foredraget ’Skab dig dit eget job’ fortæller foredragsholder Mille Bruun Sjøgren om andre måder at strikke en karriere og et meningsfuldt liv sammen på.

Mange mennesker vil formentlig trives meget bedre med de muligheder og friheder, som livet som selvstændig eller freelancer tilbyder. Det gælder ikke blot nu, men i særdeleshed også i fremtiden, hvor digitaliseringen gør, at mange flere af os kommer til at arbejde på helt nye måder og med helt nye muligheder for at skabe os et arbejdsliv, der både er maximalt tilfredsstillende og efterlader tid til de ting i livet, som går ud over arbejdslivet.

Arbejdet er ikke og må aldrig blive det vigtigste i livet. Arbejdet skal understøtte en berigende liv og ikke omvendt.


Skab dig - som digital nomade

Mennesker, der arbejder andre steder end på kontoret er ifølge Gallup mere glade og langt mere produktive end andre. Mille Sjøgren er gået hele vejen i remote work livsstilen, men 1-2 dage om ugen kan sagtens skabe mere glæde og produktivitet hos dine medarbejdere.

Foredraget handler om en anderledes måde at leve livet på - en særlig livsstil, hvor man har muligheden for at tage sit arbejde og sin familie med ud på eventyr i verden samtidig med, at man arbejder, tjener penge og plejer sin karriere. Det er så at sige bare en anderledes form for hverdag, der lige så godt kan finde sted i junglen i Panama eller i en Autocamper på tværs henover USA, som den kan finde sted i en lejlighed på Vesterbro i København eller i et rækkehus i Sæby.

Digitale nomader er en voksende bevægelse i hele verden, hvor flere og flere mennesker kører sur i hamsterhjulræset med fast arbejde fra 9-17 kun afbrudt af alt for korte weekender og ferier. De digitale nomader smider sikkerheden over bord, tilrettelægger deres arbejdsliv, så de blot skal bruge en computer for at tjene penge, og så rejser de ellers ud i verden på eventyr.

Men hvordan gør man det? Hvordan smider man alt på ét bræt og rejser ud i verden med sine unger og sin forretning? Kan vi alle sammen blive digitale nomader, eller er det kun for de få privilegerede? Netop det vil du få konkrete eksempler på i dette inspirerende foredrag. 


Pernille Sandberg Bech

CEO og stifter af Goodtalks

"Mille får min varmeste anbefaling som foredragsholder!!! Mille er en fantastisk fortæller, ærlig, passioneret og ekstremt inspirerende! Jeg bookede Mille til et oplæg i min virksomhed Goodtalks og Mille fik rene 5 ud af 5***** på hendes fantastiske fortælling. Der var 100% tilfredshed fra alle deltagere og mange skrev til mig uopfordret bagefter og udtrykte deres store begejstring! Vil anbefale alle at Booke Mille til et kæmpe energiboost!"

Charlotte Geckler

Tilrettelægger for Dansk Journalistforbund / Kreds 1

"Unægteligt et passioneret og inspirerende oplæg med nyttige rejsetips og salgstricks til den seriøse globetrotter, der ikke blot skal på ferie, men ønsker at gøre verden til sit hjem, skole og arbejdsplads i ét"

Allan Larsson

Ledelseskonsulent og underviser, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

"Mille bringer passion og engagement til et helt nyt niveau, hun deler ud på en lærerig og underholdende måde om hendes gode og mindre gode stunder i livet som freelancer på rejser jorden rundt. Du vil ikke kede dig et sekund i deres selskab. De varmeste anbefalinger herfra.”